Indonesien er hjemsted for verdens største muslimske befolkning, hvilket gør halal-certificering afgørende for virksomheder, der opererer på dette enorme marked. Hvis du sælger føde- og drikkevarer, kosmetik, lægemidler eller visse kemiske produkter i Indonesien, er du nødt til at forstå disse krav.

Kritiske deadlines, du ikke må gå glip af:

  • Mellemstore og store indenlandske føde- og drikkevarevirksomheder samt slagterier: Fase 1 sluttede den 17. oktober 2024
  • Små virksomheder (UMK/MSME'er) i fødevare- og drikkevaresektoren og slagterisektoren: Skal overholde kravene senest den 17. oktober 2026
  • Importerede føde- og drikkevarer: Forlængelse mulig, men ikke senere end 17. oktober 2026

Disse krav er fastsat i indonesisk lov, nærmere bestemt lov nr. 33 af 2014 og regeringsforordning nr. 42 af 2024, som udgør det juridiske grundlag for halalproduktcertificering.

Kravene til halal-certificering gælder for specifikke produktgrupper som defineret i indonesiske regler, så det er vigtigt at identificere, hvilke kategorier dine produkter falder ind under for at overholde dem.

Hvad halal-certificering egentlig betyder i Indonesien

Indonesisk halal-certificering er ikke bare et religiøst stempel; det er et lovkrav, der understøttes af lov nr. 33/2014 og regeringsforordning 42/2024. Systemet involverer tre nøgleaktører, der arbejder sammen.

Product Assurance Organizing Body (BPJPH) udsteder de egentlige halal-certifikater. Det indonesiske Ulema-råd (Majelis Ulama Indonesia eller MUI) giver religiøs vejledning gennem fatwaer. Halal-inspektionsbureauer som LPPOM MUI udfører de faktiske audits af dine faciliteter og produkter.

Betragt det på denne måde: MUI verificerer, at din virksomhed overholder islamisk lov, inspektionsbureauet undersøger dine aktiviteter, og BPJPH giver dig det officielle certifikat, du skal bruge for at sælge dine varer. Det vil hjælpe dig med at undgå forvirring om, hvem der er ansvarlig for hvad.

Nuværende tidslinje og hvad der ændrede sig i 2024-2026

Tidslinjen for certificering afhænger af din virksomheds størrelse, og om du er indenlandsk eller international. Mellemstore og store nationale virksomheder inden for føde- og drikkevaresektoren og slagteribranchen skulle overholde kravene senest i oktober 2024. Små virksomheder (UMK/MSME'er) har indtil oktober 2026.

Regeringsforordning 42/2024 medførte betydelige ændringer, herunder en forlængelse for importerede føde- og drikkevarer indtil oktober 2026. Dette giver udenlandske eksportører mere tid til at navigere i certificeringskravene og undgå problemer med manglende overholdelse. Importører og detailhandlere bør prioritere at registrere halalcertifikater i SIHALAL-systemet for at sikre, at de overholder tidsfristerne og undgår potentielle forstyrrelser.

Kosmetikbranchen bevæger sig gradvist mod obligatorisk certificering inden 2026. Denne trinvise tilgang hjælper virksomheder med at tilpasse sig uden at forstyrre forsyningskæden for meget.

Virksomhederne bør holde øje med regeringens meddelelser for at få yderligere oplysninger om opdateringer af lovgivningen og detaljer om implementeringen.

Certificeringsprocessen: Trin for trin

Laptop-skærm, der viser den officielle sihalal-hjemmesides login-side til ansøgning om halal-certificering i Indonesien.

For at få halal-certificerede produkter skal man følge en bestemt proces.

  • Opret en SIHALAL-konto: Tilmeld dig på ptsp.halal.go.idsom fungerer som Indonesiens officielle halal-certificeringsportal og det obligatoriske udgangspunkt for alle halal-certificeringer.
  • Vælg halal-inspektionsagentur: Vælg mellem autoriserede halalinspektionsbureauer til at udføre din omfattende facilitets- og procesrevision, og sørg for, at de har ekspertise i din specifikke produktkategori.
  • Upload og indsendelse af dokumenter: Upload alle nødvendige oplysninger og dokumenter som specificeret af BPJPH, herunder:
    • System til sikring af halalprodukter (SJPH/HAS): Dit omfattende interne system til opretholdelse af halalstandarder
    • Lister over ingredienser: Komplet dokumentation af alle råvarer og deres halal-certificeringsstatus
    • Flowdiagrammer over fremstillingsprocesser: Detaljerede diagrammer, der viser hvert trin i din produktionsproces
  • Udførelse af facilitetsrevision: Det valgte inspektionsbureau gennemfører grundige audits af dine faciliteter og gennemgår dine produktionsprocesser for at kontrollere, at de overholder etablerede halalstandarder og -krav.
  • MUI Religiøs gennemgang: Efter en vellykket audit gennemgår det indonesiske Ulema-råd (MUI) din dokumentation og udsteder en fatwa, der officielt bekræfter, at dine produkter opfylder kravene i islamisk lov.
  • Udstedelse af officielt certifikat: BPJPH udsteder dit officielle halal-certifikat efter MUI-godkendelse, hvilket giver dig juridisk tilladelse til at vise halal-mærket og sælge dine certificerede halal-produkter på det indonesiske marked.

Fordele ved halal-certificering

Markedsadgang og global rækkevidde

Halal-certificering giver betydelige fordele for virksomheder, især i føde- og drikkevareindustrien, og giver adgang til Indonesiens store muslimske marked, som er verdens største demografiske marked. Certificeringen sætter også virksomhederne i stand til at betjene internationale markeder, hvor der er stor efterspørgsel efter halal-certificerede produkter, og åbner døre til eksportmuligheder i lande med muslimsk flertal.

Signal om kvalitet og forbrugertillid

Halal-certificering skal ikke kun forstås som en mekanisme til at overholde lovgivningen, men snarere som et stærkt signal til forbrugerne om, at dine produkter lever op til strenge kvalitets- og sikkerhedsstandarder. Denne kvalitetssikring øger forbrugernes tillid og fremmer vedvarende kundeloyalitet over længere perioder, da forbrugerne forbinder halal-certificering med førsteklasses produktstandarder og etisk forretningspraksis.

For mange produktkategorier, især inden for føde- og drikkevaresektoren, er halal-certificering påkrævet i henhold til de indonesiske lovgivningsrammer og fastsætter specifikke krav, der skal opfyldes. Opfyldelse af disse krav sikrer uafbrudt markedsadgang og hjælper forretningsenheder med at undgå betydelige compliance-relaterede udgifter, lovgivningsmæssige komplikationer og potentielle sanktioner for udelukkelse fra markedet.

Konkurrencefordele og branddifferentiering

Certificerede produkter har en bedre konkurrencemæssig position, da forbrugerdemografien i stigende grad søger mærker, der udviser respekt for deres kostbehov og grundlæggende værdier. Denne differentiering bliver særlig værdifuld på overfyldte markeder, hvor forbrugerne har flere muligheder og foretrækker mærker, der er i overensstemmelse med deres religiøse og kulturelle præferencer.

Operationel ekspertise og systemforbedringer

Halal-certificeringsprocessen tilskynder virksomheder til at forbedre deres interne driftssystemer, hvilket resulterer i forbedrede overordnede kvalitetsmålinger og driftseffektivitetsparametre. Denne systematiske tilgang til kvalitetsstyring fører ofte til bedre kontrol med forsyningskæden, forbedret dokumentationspraksis og strengere procesovervågning på tværs af alle forretningsaktiviteter.

Strategisk forretningsbeslutning

I et markedsmiljø, der er så dynamisk som det indonesiske, er halalcertificering både en juridisk nødvendighed i henhold til gældende regler og en strategisk forretningsbeslutning for at optimere markedspositioneringen. Virksomheder, der proaktivt går efter certificering, får fordele ved at være først på banen og etablere en stærkere markedstilstedeværelse, før konkurrenterne kommer ind på markedet.

Forberedelse til din halal-audit

Før auditten begynder, skal du have flere ting på plads. Dit halal-produktsikringssystem skal være i drift, og du skal udpege en halal-vejleder, som er muslim (dette blev obligatorisk i henhold til regeringsforordning 42/2024). Dine faciliteter og dit udstyr skal være ordentligt adskilt fra materialer eller processer, der ikke er halal.

Din dokumentpakke skal indeholde virksomhedslicenser (NIB), detaljerede oplysninger om råvarer og leverandører, diagrammer over produktionsprocessen, standardprocedurer for hygiejne og uddannelsesjournaler. Hvert dokument tjener et bestemt formål i auditfasen.

Auditørerne vil undersøge dine produktionsprocesser, tjekke for ikke-halalstoffer, gennemgå dine kontroller i forsyningskæden og verificere, at din halalsupervisor forstår halalkravene. De er på udkig efter en omfattende organisation til sikring af halalprodukter i hele din virksomhed.

Særlige veje for små virksomheder

Små virksomheder (UMK/MSME'er) har yderligere muligheder, herunder selvdeklaration for visse produktkategorier med lav risiko. Denne strømlinede proces kræver stadig bevis for, at du opfylder halalstandarderne, men den er mindre kompleks end fuld certificering.

Den indonesiske regering tilbyder hjælpeprogrammer for at hjælpe små virksomheder med at forberede sig til fristen i oktober 2026. Almindelige faldgruber omfatter ufuldstændig dokumentation, utilstrækkelig adskillelse af faciliteter og utilstrækkelig uddannelse af nøglemedarbejdere.

Selv med en selvdeklaration har du brug for ordentlig dokumentation, der viser, at dine ingredienser er halal, at dine processer undgår forurening med haram-stoffer, og at dit personale forstår halal-kravene.

Udenlandske produkter og international anerkendelse

En kassedame giver en indkøbspose til en smilende kvinde i hijab i et supermarked, der repræsenterer halal-certificerede forbrugerprodukter.

Forlængelsen til 2026 for importerede produkter giver udenlandske virksomheder mere tid til at overholde reglerne, men omfanget varierer. Nogle råd udelukker kødprodukter fra visse forlængelser, så tjek de seneste regler omhyggeligt.

Indonesien anerkender udenlandske halal-certificeringsorganer gennem aftaler om gensidig anerkendelse. Udenlandske eksportører skal dog registrere deres halal-certifikater i SIHALAL-systemet gennem deres indonesiske importører eller autoriserede repræsentanter.

Processen omfatter kontrol forud for aftalen for at sikre, at din udenlandske halal-certificering opfylder indonesiske krav, registrering hos accepterede certificeringsordninger og ansøgning om korrekt mærkningstilladelse. Internationalt samarbejde gør det nemmere, men du har stadig brug for lokal ekspertise.

Krav til mennesker og ledelse

Din halalsupervisor spiller en afgørende rolle og skal opfylde specifikke kvalifikationer, herunder være muslim og have gennemført den nødvendige uddannelse. Denne person fører tilsyn med dit interne halal-team og administrerer leverandørsikringsprogrammer.

Du skal have klare procedurer for, hvornår du skal bruge eksterne laboratorier til at teste, hvordan du får ingrediensattester fra leverandører, og hvordan du dokumenterer beslutninger til revisionssporet. Ministeriet for religiøse anliggender har specifikke retningslinjer for personalets kvalifikationer.

Dit team bør forstå islamisk lov, som den gælder for dine produkter og processer. Det omfatter genkendelse af haram-stoffer, forståelse af kravene til korrekt slagtning af dyr og viden om, hvordan man håndterer genmodificerede produkter, hvis det er relevant for din virksomhed.

Omkostninger, tidsfrister og fornyelser

Certificeringsomkostningerne afhænger af dit produktomfang, antallet af faciliteter og testkrav. Gennemløbstiderne varierer afhængigt af halalinspektionsagenturets kapacitet, og om du har brug for korrigerende handlinger efter den første audit.

Fornyelser er nødvendige, når produktsammensætninger eller fremstillingsprocesser ændres. Regeringsforordning 42/2024 tillader tidligere indlevering af fornyelser, hvilket giver dig mere fleksibilitet i planlægningen.

Budgetter med løbende omkostninger ud over den første certificering. De omfatter årlige overvågningsaudits, test for nye ingredienser og opdatering af dokumentation, når du ændrer processer eller tilføjer nye produkter til din halalcertificerede portefølje.

Etiketter, mærker og markedsadgang

Klistermærke med rødt og hvidt halal-certificeringslogo på en glasrude, der viser officiel halal-overholdelse for virksomheder i Indonesien.

Når du er certificeret, kan du vise "Halal Indonesia"-logoet på dine produkter. Logoet har specifikke krav til placering, skrifttype og synlighed, som du skal følge til punkt og prikke. Halal-labels skal være tydelige, holdbare og let synlige på emballagen og bør indeholde certificeringsnumre for at sikre overholdelse og klarhed for forbrugerne. Ikke-halalprodukter skal være tydeligt mærket med "ikke-halal" for at undgå forvirring hos forbrugerne.

Detail- og e-handelsplatforme tjekker i stigende grad halalstatus, før de lister produkter. Hvis du har blandede porteføljer med både halal- og ikke-halalprodukter, har du brug for klare systemer for at forhindre forvekslinger og bevare forbrugernes tillid. For ikke-halalprodukter skal du give klare oplysninger om ikke-halal på etiketten, herunder specifikke tegn eller beskrivelser, og angive, om produktet indeholder ingredienser, der ikke er halal.

Halal-mærket giver dig en konkurrencefordel på det indonesiske marked, hvor en betydelig del af forbrugerne aktivt søger halal-certificerede produkter. Det gælder for fødevaretilsætningsstoffer, husholdningsapparater med fødevarekontakt, medicinsk udstyr og andre produktkategorier.

Adskillelse af halal- og ikke-halal-produkter

Opretholdelse af en klar adskillelse mellem "halal"- og "ikke-halal"-produkter ("adskillelseskrav") er beregnet til at fungere som en hjørnesten i "halal-certificeringsprocessen".

Krav til adskillelse af produktionslinjer

Procesudstyr og redskaber

  • Dedikeret udstyr: Brug separate forarbejdningsmaskiner, blandeskåle og redskaber udelukkende til halalprodukter for at forhindre krydskontaminering.
  • Rengøringsprotokoller: Indfør grundige rengøringsprocedurer mellem halal- og ikke-halal-produktioner, hvis der bruges fælles udstyr.
  • Mærkning af udstyr: Mærk tydeligt alt halal-dedikeret udstyr med synlige markører eller farvekodningssystemer
  • Eksempel: Et bageri, der producerer både almindeligt brød og halalbrød, skal bruge separate ovne, røremaskiner og tilberedningsoverflader eller implementere validerede rengøringsprocedurer mellem produktionscyklusserne.

Kontrol af lagerområde

  • Separate opbevaringszoner: Oprethold fysisk adskilte lagerområder til halalråvarer, igangværende arbejde og færdige produkter.
  • Klare mærkningssystemer: Brug tydelig skiltning og mærkning til at identificere halal-opbevaringsområder og forhindre forvirring hos personalet.
  • Temperaturkontrol: Sørg for halal-dedikerede køle- og fryseenheder, hvor der er tale om temperaturfølsomme produkter

Tjekliste til styring af forsyningskæden

Verifikation af leverandører

  • Halal-certificerede leverandører: Køb alle råvarer udelukkende fra leverandører med gyldige halal-certifikater
  • Krav til dokumentation: Oprethold aktuelle halal-certifikater og attesteringsbreve fra alle ingrediensleverandører
  • Regelmæssige audits: Gennemfør periodisk verifikation af leverandørers halalstatus og fornyelse af certificeringer

Transport og logistik

  • Dedikerede leveringskøretøjer: Brug separate transportkøretøjer til halalprodukter eller implementer grundige rengøringsprotokoller
  • Procedurer for læsseramper: Etablere klare procedurer for modtagelse af halal-materialer ved udpegede havneområder
  • Sporbarhedskæde: Oprethold dokumentation, der sporer halalprodukter fra leverandøren til dit anlæg

Kontrol af emballering og mærkning

  • Halal-certificeret emballage: Brug emballagematerialer, der opfylder halalstandarder og er certificeret i overensstemmelse hermed
  • Forebyggelse af forurening: Sørg for, at pakkelinjerne er rene og dedikeret til halalprodukter under produktionen.
  • Verifikation af etiketter: Anvend korrekte halal-certificeringsmærker og sørg for, at ikke-halal-produkter er tydeligt mærket
  • Eksempel: En snackproducent skal bruge halalcertificeret emballagefilm og sikre, at mærkningsudstyr ikke overfører ikke-halalrester til halalproduktpakker.

Adskillelse af distribution og salg

Lagerstyring

  • Separate opbevaringssektioner: Oprethold separate lagerområder til halal- og ikke-halal-færdigvarer
  • Sporing af lagerbeholdning: Brug separate lagerkoder og sporingssystemer for at forhindre sammenblanding under plukning og forsendelse.
  • Træning af personale: Træne lagerpersonale i korrekte håndteringsprocedurer og identifikation af halalprodukter
  • Eksempel: En fødevaredistributør skal opbevare halal-certificerede dåsevarer i bestemte lagerafsnit med tydelig gangmarkering og separate plukkeprocedurer.

Håndhævelse og sanktioner

De indonesiske myndigheder foretager regelmæssige inspektioner for at kontrollere, at reglerne overholdes. Overtrædelser kan resultere i administrative sanktioner såsom en skriftlig advarsel, bøder og tilbagetrækning af produkter fra markedet.

Bedste praksis for at undgå håndhævelsesproblemer er at føre nøjagtige optegnelser, straks rapportere eventuelle ændringer i ingredienser eller processer, sikre, at din halalsupervisor holder sig opdateret med uddannelse, og gennemføre interne audits før officielle inspektioner.

Sanktionerne for manglende overholdelse af reglerne kan have stor indflydelse på din virksomhed, så det er værd at investere i ordentlige systemer fra starten.

Verificering af certifikater og due diligence

Købere og myndigheder kan verificere halal-certifikater via BPJPH's "Check Halal Product"-database. Dette system viser certifikatets gyldighed, omfattede produkter og certificeringsdetaljer. Selverklæring, due diligence af leverandører eller partnere og krydstjek af deres certifikatnumre, udløbsdatoer og omfattede produktkategorier. Databasen hjælper med at forhindre svindel og sikrer, at du arbejder med ægte halal-certificerede leverandører.

Dette verifikationssystem understøtter hele forsyningskæden ved at gøre det nemt at bekræfte halalstatus på alle niveauer.

Tjeklister for virksomhedstyper

Små virksomheder (UMK): Fokuser på grundlæggende dokumentation, enkle separationsprocedurer og muligheder for selvdeklarering, hvor det er muligt. Brug regeringens faciliteringsprogrammer til at forberede dig på 2026-deadlinen.

Mellemstore/store virksomheder: Implementer omfattende systemer til sikring af halalprodukter, udnævn kvalificerede halalsupervisorer, og etabler robuste leverandørverifikationsprogrammer. Din større skala medfører yderligere ansvar.

Importører/eksportører: Få styr på det gensidige anerkendelsessystem, oprethold relationer med udenlandske halal-certificeringsorganer, registrer certifikater korrekt i SIHALAL, og sørg for, at dine lokale repræsentanter forstår de indonesiske krav.

Top 10 over almindelige revisionsproblemer og løsninger

  1. Ufuldstændigt system til sikring af halalprodukter: Udvikl omfattende procedurer, der dækker alle aspekter af din virksomhed
  2. Utilstrækkelig adskillelse af faciliteter: Installer fysiske barrierer og etabler klare rengøringsprotokoller
  3. Manglende dokumentation fra leverandøren: Kræv halal-certifikater eller -attester fra alle leverandører
  4. Ukvalificeret halal-vejleder: Sørg for, at din vejleder opfylder religiøse og uddannelsesmæssige krav
  5. Dårlig journalføring: Etablering af systemer til sporing af ingredienser, processer og ændringer
  6. Risiko for forurening: Identificer og fjern muligheder for krydskontaminering
  7. Utilstrækkelig uddannelse af personalet: Uddanne alt relevant personale i halal-krav
  8. Manglende dokumentation af processen: Dokumenter hvert skridt, der kan påvirke halalstatus
  9. Mangler i leverandørverifikationen: Regelmæssig auditering af leverandører og verificering af deres halal-status
  10. Fejl i forandringsledelse: Rapporter straks alle ændringer i ingredienser eller processer

I sådanne tilfælde, hvor der opstår undtagelser eller unikke omstændigheder, bør virksomheder rådføre sig med BPJPH eller deres halalinspektionsagentur for at få vejledning.

At se fremad: Opbygning af langsigtet succes

Indonesisk halal-certificering handler ikke kun om at opfylde lovkrav; det handler om at opbygge forbrugernes tillid på et marked med verdens største muslimske befolkning. Virksomheder, der anvender halalstandarder, oplever ofte, at de forbedrer deres overordnede kvalitetssystemer og opnår konkurrencemæssige fordele.

Certificeringslandskabet fortsætter med at udvikle sig med nye produktkategorier, der potentielt kræver certificering, og internationalt samarbejde, der udvides. Hold dig orienteret om ændringer i lovgivningen, og bevar et stærkt forhold til dit halalinspektionsbureau og dine lokale repræsentanter.

For at få succes på det indonesiske marked skal man forstå, at halalcertificering er mere end overholdelse af reglerne; det viser respekt for lokale værdier og engagement i at betjene de indonesiske forbrugere ordentligt. Denne tilgang opbygger varige forretningsforbindelser og en bæredygtig tilstedeværelse på markedet.

Husk, at fristen i oktober 2026 for små virksomheder og importerede produkter nærmer sig med hastige skridt. Begynd dine forberedelser nu for at undgå hastværk i sidste øjeblik og potentielle problemer med markedsadgang. De virksomheder, der planlægger fremad, vil være bedst positioneret til at trives på Indonesiens dynamiske og voksende marked.

Klar til at ansøge eller forlænge dit visum?

Lad vores visumspecialister håndtere din ansøgning.

Gennemse alle